Vil du ha' jobbet? Her er 5 gode råd fra eksperterne

Artikel fra DR.dk d. 19.2.2016 af Anne Sofie Ellesøe)

Svar på det, som virksomheden efterspørger, og vedlæg ikke dine feriebilleder, lyder
det fra to eksperter i jobansøgninger.


Gør dig umage, hvis du vil have foden indenfor i drømmevirksomheden. Sådan lyder
et de gode råd til jobansøgningen fra Thomas Kolber, HR-direktør i Københavns
Lufthavne A/S og Joan Møller Gerken, jobkonsulent i Aarhus Kommune.

Hvad er do's og hvad er don'ts, når din jobansøgning skal gennem nåleøjet til
drømmejobbet?

DR Nyheder har talt med Thomas Kolber, HR-direktør i Københavns Lufthavne A/S og
Joan Møller Gerken, jobkonsulent i Aarhus Kommune og samlet de bedste råd til, hvad
man skal, og hvad man absolut ikke skal skrive i jobansøgningen.

”Der var en fyr, der søgte en stilling som kommunikationsmedarbejder. I
stillingsopslaget havde virksomheden skrevet: "Vi forventer, at du kan skrive dette
opslag bedre end os." Det gjorde han så og fik jobbet.

Joan Møller Gerken Jobkonsulent, Aarhus Kommune

1. Vis, at du har forstået, hvad virksomheden søger

Den gode ansøgning udmærker sig ved at svare på det, der efterspørges, lyder det
første råd fra de to eksperter.

- Man skal vise, at man har forstået, hvad virksomheden efterlyser, og her må man
meget gerne komme med konkrete og præcise bud på, hvordan man før har løst
lignende opgaver, siger Thomas Kolber.

En betragtning, Joan Møller Gerken tilslutter sig.

- Det er benhårdt arbejde, men man bør gøre sig umage at lave research på
virksomheden. Jo mere reflekteret man kan være i forhold til de konkrete
arbejdsopgaver det pågældende sted, desto mere får virksomheden lyst til at
læse videre.

2. Få læst ansøgningen igennem, inden du trykker send

Både Thomas Kolber og Joan Møller Gerken ser mange eksempler på ansøgninger, der
er fyldt med fejl. Og det kan ifølge begge eksperter løses ved en sidste
gennemlæsning inden afsendelse.

- Hvis man ikke har læst sin ansøgning igennem, inden man trykker send, så sender
man et signal om, at man ikke gør sig umage og er halvsjusket - og det er der ingen
virksomheder, der er interesseret i, siger Thomas Kolber.

Han har både set eksempler på ansøgninger med alt for mange grammatik- og slåfejl,
og ansøgninger, der er copy pastet, hvor man har glemt at fjerne navnet på den
virksomhed, man søgte hos sidste gang.

Thomas Kolber, HR-direktør i Københavns Lufthave A/S

3. Søg ikke stillingen som ingeniør, hvis du er uddannet elektriker

Ofte er det afgjort på forhånd, hvilken profil virksomheden søger. Ifølge de to
eksperter kan man derfor godt komme ud for, at man har skrevet en vildt god
ansøgning, men bare har den forkerte profil.

- Vi er desværre også ude for, at nogle søger stillingen som for eksempel pilot,
selvom de er uddannet elektriker - og der er det jo helt klart, at man aldrig vil
komme i betragtning, lyder det fra Thomas Kolber.

En anden ting, som især de helt nyuddannede skal passe på med, er at flytte
perspektivet fra egne behov og over på virksomhedens behov.

- Perspektivet i en ansøgning skal ikke være "what's in it for me" og "hvordan
ser jeg mig selv udvikle mig i den her virksomhed". Men det er desværre en
fejl, vi ofte ser, fortæller Joan Møller Gerken.

En ansøgning, som jeg, som HR-direktør i Københavns Lufthavne A/S, husker,
jeg hurtigt fik lagt væk, startede med: ”Det er med stor interesse, at jeg søger
rollen som Senior projekt leder, da
MT Højgaard igennem mange år har haft min
store interesse”.

Thomas Kolber, HR Direktør i Københavns Lufthavne A/S

4. Pas på med at skrive alt og ingenting

Tit og ofte ønsker man som ansøger at fremhæve så mange kvalifikationer som
muligt, men pas på at det ikke ender i alt og ingenting, lyder rådet fra eksperterne.

- Man får tit skrevet en masse kvalifikationer frem, som i sidste ende ender med at
ophæve sig selv. For eksempel " jeg kan lide at arbejde alene og i grupper", og
" jeg er systematisk, analytisk og kreativ", og det giver ikke et tydeligt billede af en
personlig kompetence, lyder det fra Joan Møller Gerken.

5. Gem feriebillederne til du er ansat

Ifølge eksperterne gør mange ansøgere sig ihærdige forsøg på at fremstå friske og
frejdige - en øvelse, der kan gå hen og tage overhånd.

- Man vil naturligvis gerne møde ansøgeren i ansøgningen og få mulighed for at danne
sig et så realistisk billede af vedkommende som muligt, lyder det fra Thomas Kolber.

Joan Møller Gerken

  • Joan Møller Gerken er jobkonsulent i Aarhus Kommune

- Men det tager overhånd, når man vælger at invitere helt indenfor ved for eksempel
at vedlægge feriebillederne, siger han.

På den anden side har han dog flere gange oplevet at blive meget skuffet, når
ansøgeren slet ikke viser sig at stemme overens med, hvad der står i ansøgningen.

- Man bliver altså noget skuffet, når man møder personen, som solgte sig selv på at
være serviceminded, og man så ikke kan trække et ord ud af vedkommende, siger
Thomas Kolber.

Information cookies

Denne hjemmeside anvender cookies. Vi anvender cookies til at samle statistik. Med din godkendelse af cookies forsvinder cookieinformationen. Oplysningerne i statistikken er anonyme og bliver ikke koblet til den enkelte bruger. SLETNING AF COOKIES - Brug følgende link: http://www.minecookies.org/cookiehandtering/